Grenaa Tennisklub

 

      Indmeldelse

      Kontingent

      Halskema

 
                 Forside

                Bestyrelsen

                Træning
                Turnering
                 Turist
                 Kalender
                Opslagstavle
                Arkiv
                On-line booking
 

 

Stadion Allé 31

8500 Grenaa

TLF.  86 32 20 22

e-mail: jaa@gtk.dk

 

       S T A N D E R H E J S N I N G      2 4 .  A P R I L  K L .   1 4               

 

Opdateret   10-04-10

 

 

Vedtægter for

Grenaa Tennisklub

stiftet 10. juni 1910

 

§ 1

Formål

Grenaa Tennisklub har til formål at skabe de bedste muligheder for, at alle i alle aldre kan spille tennis hele året. Til bestræbelserne hører, at klubben efter evne og kapacitet tilbyder instruktion og træning, især for ungdommen.

Det er hensigten hvert år at leje Grenaa Tennisfonds anlæg.

 

§ 2

Medlemsoptagelse

Principielt kan alle optages som medlem. Man kan være sommermedlem og/eller vintermedlem. Man kan være aktiv medlem eller passiv medlem. Bestyrelsen afgør hvor mange, der kan optages som medlem i sæsonen.

Æresmedlemmer kan efter bestyrelsens indstilling udnævnes ved generalforsamlingsbeslutning.

Et æresmedlem tildeles livsvarigt medlemskab af Grenaa Tennisklub. 

 

§ 3

Kontingent

Kontingentregulativet vedtages på den ordinære generalforsamling.

Priser for faste indendørstimer fastsættes af bestyrelsen senest 1. August.

 

§ 4

Medlemskab

Man opnår medlemskab af klubben ved at betale kontingent til klubben.

Et sommermedlem har forrang til vintermedlemsskab.

Et vintermedlem fra sidste medlems år - har forrang for nye vintermedlemmer.

 

 

§ 5

Medlemsforhold

Ethvert medlem er forpligtet til at rette sig efter de regler bestyrelsen fastsætter, såsom bestemmelser om tegning og benyttelse af baner, betingelser for deltagelse i turneringer, ordensregler, m. v. Overtrædelse heraf kan medføre eksklusion af klubben.

Ethvert medlem har i udendørssæsonen adgang og brugsret til klubhuset i henhold til tinglyst deklaration.

  

§ 6

Bestyrelse

Bestyrelsen består af formand, kasserer og 5 medlemmer

Bestyrelsen vælger hvert år af sin midte næstformand og sekretær. Bestyrelsen vælger 2 medlemmer for 2 år til Grenaa Tennisfonds bestyrelse. Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange om året.

Referater fra samtlige bestyrelsesmøder offentliggøres på gtk’s hjemmeside.

Bestyrelsesreferater skal forefindes på generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen optræder med bindende virkning på klubbens vegne bortset fra ved optagelse af lån, se § 7.

 

§ 7

Udvalg

Udvalgene vælges af bestyrelsen. Udvalgene varetager det daglige arbejde indenfor deres arbejdsområde efter bestyrelsens retningslinjer, ligesom denne har den øverste myndighed i alle spørgsmål vedrørende udvalgenes arbejde.  

Efter den ordinære generalforsamling nedsættes udvalgene, hvis formand vælges af bestyrelsen. Udvalgene kan i påkommende tilfælde supplere sig med flere medlemmer.

 

Økonomiudvalget: Formanden, næstformanden og kassereren kontrollerer, at regnskabet føres på forsvarlig måde, og har ansvaret for, at bestyrelsen holdes underrettet om klubbens økonomi.

Kassereren indkasserer alle med klubbens drift forbundne indtægter og er berettiget til at afholde alle ordinære udgifter.

Optagelse af lån af en størrelse over del samlede sommerkontingent kan kun ske ved generalforsamlingsbeslutning. 

Herudover kan bestyrelsen nedsætte de udvalg, den finder behov for til drift af klubbens aktiviteter som f.eks: 

Baneudvalget: Baneinspektøren og 1 medlem har opsyn med, at banerne med omgivelser passes og vedligeholdes på forsvarlig måde.

Klubhusudvalg: Har opsyn med at klubhuset passes og vedligeholdes til medlemmernes tilfredshed samt at det indbo Grenaa Tennis Klub råder over vedligeholdes og suppleres efter behov. 

Turneringsudvalg:  Nedsættes efter behov. 

Træningsudvalget: Træningslederen og 2 medlemmer sørger for tilrettelæggelse af instruktion og træning samt varetager kontakten med relevante organisationer som f.eks. JTU, DGI mv.

 

§ 8

Regnskab og revision

Regnskabsåret er kalenderåret.

Ved hvert regnskabsårs afslutning udarbejder kassereren et fuldstændigt regnskab over alle klubbens indtægter og udgifter med dertil hørende status. Regnskabet skal give et retvisende billede af klubbens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat.

Regnskabet revideres kritisk og talmæssigt af en revisor valgt af generalforsamlingen. Kassereren skal overlade revisoren regnskabet mindst tre uger før generalforsamlingen.

Det reviderede, og af bestyrelsen godkendte regnskab, ophænges i klubhuset senest 8 dage før generalforsamling.

 

§ 9

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest i marts måned.  Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

 

Valg af dirigent

Formandens beretning

Kassererens beretning

Indkomne forslag

Vedtagelse af kontingentregulativ

Valg af formand eller kasserer, se § 10

Valg af bestyrelsesmedlemmer, se § 10

Valg af bestyrelsessuppleant

Valg af revisor

Valg af revisorsuppleant

Eventuelt

 

Gyldig indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i mindst et lokal blad, elektronisk på GTK News samt ved opslag i klubhuset.  

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes per brev og/eller elektronisk til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder anledning dertil, og skal indkaldes, når mindst 15 medlemmer skriftligt indgiver motiveret begæring derom til bestyrelsen. Forslag til dagsorden skal indsendes samtidigt.

Generalforsamlingen har højeste myndighed i alle klubbens anliggender og afgør med simpel stemmeflerhed de forelagte forslag.

Til enhver forandring af vedtægterne kræves dog 2/3 af de afgivne stemmer. Enhver vedtægtsændring skal varsles i indkaldelsen til ordinær generalforsamling. Stemmeafgivningen kan kun ske ved personlig fremmøde.

Stemmeret har aktive medlemmer, der har betalt fuldt kontingent for en sommer- eller vintersæson.

Skriftlig afstemning skal foretages, når dirigenten eller mindst 5 medlemmer forlanger det.  

§ 10

Valg

Samtlige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år.

Formanden og kassereren afgår skiftevis, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer afgår med 2 det ene år og 3 de andet år. Hvert år vælges 1 suppleant til bestyrelsen, 1 revisor og 1 revisorsuppleant

§ 11

Opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun foretages på en generalforsamling, der er indkaldt til specielt dette formål. Halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer skal være til stede, og der kræves 5/6 stemmeflerhed. Er der ikke mødt et tilstrækkeligt antal medlemmer, indkaldes på sædvanlig måde en ny generalforsamling. hvor bestemmelse tages med 5/6 stemmeflerhed blandt de stemmeberettigede fremmødte. Samtidig træffes bestemmelse angående likvidation. 

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 16.  Marts 2010.

 

Torben Bach Sørensen                      Poul Erik Have                        Henrik Nordbek                                               (formand)                               (kasserer)                              (næstformand)

Anne Søndergaard                                                    Bente Bøgh