Det er nu tid til at tilmelde dig TENNIS KLUBMESTERSKAB for mini spillere.
Du tilmelder dig HER (seneste tilmelding er tirsdag den 8. september).
Kampene afvikles fredag d. 11. september fra kl. 15:00
Klubmesterskabet er for alle niveauer - og der er lagt op til en super hyggelig dag.
Det endelige program med pulje og tidspunkter vil blive delt når alle tilmeldinger er på plads.
Vi glæder os til at se dig!
-------------------------------
LIDT MERE INFO:
Årets klubmesterskab for mini spillere er for alle niveauer – fra de helt nye spillere til de mere erfarne turneringsspillere.
Det handler om meget mere end kåring af klubmestrene, nemlig at få hele klubben samlet til en hyggelig afslutning på udendørssæsonen som tak for en rigtig god sommer med masser af tennis.
Derfor forventer vi, at alle spillere, der har mulighed for at deltage, deltager. Det bliver en kanon hyggelig dag, hvor spillere, søskende og forældre mødes i klubben, spiller tennis, hepper på hinanden og runder sommersæsonen af sammen.
Kampformat:
Kampene varer 15 minutter
Der spilles på rød bane
Almindelig pointtælling: 15-30-40
Ved 40-40 spilles NO ADD – én afgørende bold
En voksen hjælper med at tælle point og holde styr på kampen
Alle spiller mod alle i puljen.
Efter puljekampene går de fire bedste videre til semifinalerne:
Nr. 1 vs. nr. 4
Nr. 2 vs. nr. 3
Vinderne mødes herefter i finalen.
Vejret:
Tennisvejret bestemmer, og vi kan blive nødsaget til at aflyse eller flytte rundt på kampene.